Klyngefluen (Pollenia rudis) hører til spyfluernes familie, men den ligner ikke de typiske, metalskinnende spyfluer, og den har også en helt anden levevis.
Klyngefluen ligner nærmest en stor, kluntet stueflue, men den kan bl.a. kendes på, at forkroppen er forsynet med små gyldne hår og bagkroppen med uregelmæssige, lyse tegninger. Et andet kendetegn er, at vingerne næsten dækker hinanden, når den hviler. Navnet klyngefluer hentyder til, at man om vinteren ofte finder dem indendørs i uopvarmede rum samlet i store klynger.
Biologi
Larverne lever ikke, som spyfluelarver almindeligvis gør, i ådsler, men er snyltere i regnorme. Æggene lægges enkeltvis i revner i jorden, og når de efter et par dages forløb klækker, er larverne parat til at bore sig ind i en regnorm. Opholdet i ormen tager et par uger, hvorefter larven forlader sin vært og forpupper sig. Efter endnu et par ugers forløb forlader den voksne flue jorden.
Fluerne holder i sommermånederne til udendørs blandt andet på blomster, hvor de suger nektar, ligesom man kan se dem suge saft fra frugter eller andre plantedele.
De fleste fluearter overvintrer herhjemme som larver eller pupper, men nogle – heriblandt Pollenia rudis -står den kolde tid igennem som voksne fluer. Sidst på efteråret søger de efter overvintringslokaliteter, der kan være sprækker eller hulrum under træernes bark eller f.eks. uopvarmede rum, kroge eller lofter i huse. På denne årstid kan man se dem i store mængder på ydermurene, oftest hvor disse er solbeskinnede, inden de søger indendørs gennem revner og sprækker og samler sig på passende steder i de omtalte klynger. Der er en tendens til at søge de samme steder hen år efter år – et fænomen man har svært ved at forklare tilfredsstillende. Er stedet køligt, vil fluerne sidde ubevægelige til om foråret, hvor de liver op og søger mod lyset. Opvarmes lokalet, kan de imidlertid kravle frem og blive aktive når som helst vinteren igennem. De tiltrækkes ikke af fødevarer og lægger ikke æg indendørs.
Bekæmpelse
Klyngefluer er, som det fremgår af beskrivelsen af deres livshistorie, ikke på nogen måde skadelige for mennesker eller bygninger. De kan dog være årsag til en del irritation i de huse, som de vælger til vinterkvarter.
En bekæmpelse af larverne er på grund af deres specielle biologi ikke mulig. Forebyggende kan der være tale om at tætne vinduer og andre sprækker og huller, som fluerne benytter, når de søger indenfor. Udendørs kan husmuren om efteråret, når fluerne samles, evt. pudres med et insektpudder.
Indendørs kan man komme langt med en støvsuger, men et puddermiddel kan også benyttes til behandling af tilholdsstederne på lofter eller i hulrum.
De fluer, som flyver frit i lokalerne, kan man slå ned med en insektspray beregnet til bekæmpelse af flyvende insekter.