Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og til at montere fejl på vores hjemmeside. Vi deler også oplysninger om din brug af vores hjemmeside med vores analysepartnere. Vores partnere kan kombinere disse data med andre oplysninger, du har givet dem, eller som de har indsamlet fra din brug af deres tjenester.
Læs vores cookiepolitik
Møl
MØL I FØDEVAREINDUSTRIEN
Flere mølarter er undertiden årsag til problemer i industrivirksomheder, eksempelvis på chokoladefabrikker, hos morgensmadsproducenter og hos producenter af foder til hunde og katte. Hyppigst ser man skade forårsaget af det tofarvede frømøl (Plodia interpunctella) og kakaomøllet (Ephestia elutella), men enkelte andre arter kan komme ind i billedet som skadedyr f.eks. daddelmøllet (Ephestia cautella).
Arnesteder
Møllene bringes ofte ind i virksomheden med råvarer som nødder, mandler, frø, korn og lignende, selvom man ved senere reklamationer ser, at larverne også kan gnave af det færdige produkt. Har man først møl i fabrikken, så der kan ske æglægning på færdigvarerne, må de nyklækkede larver klare sig med, hvad der tilfældigvis er i pakningerne. De trives ikke lige godt i alle varer, men selv lakrids kan angribes, og én lille larve er nok til at forårsage en reklamation.
Møllene er kun lidt aktive i stærkt lys og flyver mest i tusmørke. Et mindre angreb kan derfor være til stede i længere tid, uden at man bliver opmærksom på det. De hvilende møl sidder ofte på loftet og det øverste af væggene i de mørkeste dele af lokalet.
Opdager man møl, er det vigtigt at finde frem til arnestedet. Det kan være begrænset til et enkelt parti råvarer, men ofte vil man ved omhyggelig gennemgang af fabrikken finde andre angreb. Det kan dreje sig om spildte rester under hylder, skabe og paneler, der ikke slutter tæt, i hule sokler, rørgrave under gulvet, i gamle pakkematerialer eller i en lille rest af et gammelt råvareparti. I de afskærmede dele af maskinerne i fabrikationslokalerne kan der ligeledes samle sig tilstrækkeligt med materiale til, at møl kan yngle. Selv tilsyneladende ubetydelige mængder spild kan opretholde et lille angreb, som kan brede sig til andre varer, når chancen er der.
Forebyggelse
Alle varer bør opbevares så køligt som muligt for at undgå, at eventuelle angreb af møl udvikler sig yderligere. Varer, der opbevares i en længere periode, bør jævnligt kontrolleres for tegn på angreb af møl. Det kan være en nyttig foranstaltning at opstille fælder rundt omkring i virksomheden. Til dette formål fås feromonfælder, der effektivt registrerer et begyndende angreb. Dette kan eventuelt suppleres med stikprøvekontrol af indkommende varer.
Grundig og jævnlig rengøring af de steder, hvor der kan opsamles spild fra produktionen, er meget vigtig. Ved nyindretning, udskiftning og reparation vil det være praktisk, at reoler, skabe, borde, maskiner og lignende enten når fuldstændig til gulvet uden hul sokkel eller står så meget fri af gulvet, at man kan komme til at gøre ordentligt rent.
Det er en god ide at holde råvarer og færdigvarer adskilt, så eventuelle møl ikke kan flyve direkte fra råvaren over i færdigvaren. Det samme gælder gælder den emballage, som færdigvaren skal pakkes i. Møllarverne kan i deres søgen efter et sted at forpuppe sig krybe over i kartoner, bølgepap og lignende, hvor de spinder sig ind. Med emballagen kan man risikere at slæbe dem med over i andre lokaler, hvor pakningen foregår, eller placere en smittekilde i umiddelbar nærhed af færdigvarerne.
Bekæmpelse
Jo hurtigere, der bliver sat ind, jo mindre spredning er der sket. Et angreb, der bliver opdaget, mens der endnu kun er larver i råvaren, er et langt mindre problem end et, hvor møllene har fået tid til at sprede sig og lægge æg forskellige steder i virksomheden.
Af direkte bekæmpelsesmidler er der kun et begrænset antal, der kan finde anvendelse. De fleste er uegnede på grund af deres giftighed for mennesker eller på grund af deres lugt. Hvilke midler, der kan anvendes, afhænger af virksomhedens produktion.
Sprøjtemidler
Sprøjtning med aerosoler beregnet til bekæmpelse af flyvende insekter kan udføres i lokaler med mange flyvende møl. Virkningen er kortvarig, og skal derfor bruges med et par dages mellemrum, så længe man ser voksne møl. Behandlingen bør iværksættes, så snart man ser de første møl, og fortsætte, så længe nyklækkede møl bliver ved med at vise sig. På den måde kan man forhindre ny æglægning og derved bremse angrebet. Det er bedst at sprøjte sent om eftermiddagen eller om aftenen, så lidt af midlet endnu står i luften, når møllenes flyveaktivitet begynder ved mørkets frembrud. I de tilfælde, hvor der opbevares eller forarbejdes fødevarer i lokalerne, bør man kun anvende midler, der er godkendt til formålet.
Ved denne form for sprøjtning kan man ikke regne med en nævneværdig virkning over for de larver og pupper, der er gemt i eksempelvis råvarer, færdigvarer og emballage. Disse må behandles specielt på en af de nedenfor nævnte måder eller eventuelt kasseres.
Overfladebehandling med sprøjtemidler, der indeholder aktivstoffer med langtidseffekt, kan benyttes mod omstrejfende larver. Disse midler er mere giftige og skal bruges med omtanke. De må ikke anvendes på overflader, der kommer i kontakt med levnedsmidler. De kan f.eks. anvendes på steder, hvor larver kryber op ad vægge fra et angrebet parti. Et spærrebælte sprøjtet på oppe under loftet vil forgifte larverne, efterhånden som de når op, og endnu have virkning, selv om der flere måneder efter udvikler sig møl af de larver, der er undsluppet. Er man opmærksom på særlige områder af loft eller vægge, hvor møllene ynder at sidde, kan de også med fordel behandles med et af disse sprøjtemidler.
Kulde-/varmebehandling
Det er altid en fordel, at varerne opbevares så køligt som muligt. For de arter af møl, der er nævnt i denne vejledning går udviklingen i stå ved temperaturer under 10oC. Daddelmøl kan ikke tåle temperaturer under frysepunktet. For de øvrige arter gælder det, at alle stadier dræbes på 1 døgn ved -18oC eller en uge ved -7oC. Opbevaring af varerne i kølehus kan således være en løsning.
Mindre partier af råvarer, som tåler opvarmning, kan varmebehandles. En gennemvarmning til 60oC i 10 minutter er nok til at dræbe alle udviklingsstadier. Det er dog vigtigt at tilrettelægge opvarmningen, så insekterne ikke har mulighed for at krybe ud og undslippe, når varmepåvirkningen starter.
Gasbehandling
Gasbehandling med fosforbrinte kan være en mulighed for visse råvarer. Behandling med fosforbrinte må kun udføres af desinfektører med særlig tilladelse. Behandling af en hel fabrik kommer kun sjældent på tale, da rummene normalt er for store til, at det kan gøres til en rimelig pris. Angrebne råvarer kan derimod sendes i gaskammer, inden de tages ind, eller behandles på fabrikkens område, hvis man har et passende rum til disposition. Rummet skal kunne tætnes effektivt og ikke støde op til lokaler, hvor folk opholder sig under behandlingen. Desuden skal det kunne udluftes godt og hurtigt efter behandlingen. Ofte vil den bedste løsning være at sende varen i gaskammer og samtidigt rengøre og sprøjte de rum, hvor varerne har været opbevaret.
IPM
Principperne bag ved IPM (Integrated Pest Management) kan med fordel benyttes. Dette system er baseret på at samordne alle tilgængelige tiltag med henblik på at opnå en tidlig registrering af problemer, således at en effektiv bekæmpelse kan udføres i de tilfælde, hvor det er nødvendigt.
MØL I TEKSTILER
De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske dyr. Det stammer fra varme egne, og først da kakkelovnene for alvor slog igennem i slutningen af 1700-tallet, kunne det trives i vores boliger. Pelsmøllet er derimod en gammel dansk art, og det findes også på naturlige levesteder som f.eks. i fuglereder.
Biologi
Møl kan lægge mellem 100 og 150 æg i deres levetid. Æggene er ganske små, hvidlige og svære at få øje på, da de ofte lægges i folderne i stoffet og mellem hårene i tæpper, pelsværk og lignende. Når folk mener at have set mølæg, er det næsten altid larvernes ekskrementer, de har set. Disse er også afrundede og meget lettere at få øje på. Mølæggene ligger ganske løst og er meget skrøbelige, så mange af dem vil blive ødelagt ved almindelig rengøring, hvor tingene bankes, børstes eller støvsuges.
Afhængig af temperaturen kommer larverne ud af æggene efter 4-8 dage. Er temperaturen omkring 0°C eller lavere, dør de i løbet af tre uger uden at klække.
Den korteste tid, larven kan nå at blive fuldvoksen på, er 6-7 uger, men det forudsætter, at den holdes på en næringsrig kost og ved en temperatur på ca. 25°C. I praksis må man regne med noget længere tid, om sommeren mindst 8-10 uger og om vinteren i uopvarmede rum adskillige måneder.
Både klædemøllets og pelsmøllets larver omgiver sig med klæbrige, tynde tråde, som de selv spinder. Til spindet klæbes afgnavede partikler fra føden og dyrets egne ekskrementer. Spindene beskytter sandsynligvis larverne mod udtørring.
Klædemøllets spind er fastklæbet til underlaget, og larven kan krybe frem og tilbage i det. Når den har ædt, hvad der er inden for rækkevidde, forlænges det. Pelsmøllarvens spind er derimod et løst rør, som den slæber rundt med sig. Mens klædemøllets larve bliver og forpupper sig i sit spind, hvor den er opvokset, vandrer pelsmøllarven ofte, når den er udvokset, op ad væggene og forpupper sig i revner mellem væg og loft, under lister og lignende steder. Konstaterer man angreb af pelsmøl, må man derfor også huske at sprøjte sådanne steder.
Skade
Et angreb af møl afsløres i mange tilfælde ved, at man ser de voksne møl flyve rundt i beboelsen, mens larverne derimod lever mere skjult på mørke og uforstyrrede steder f.eks. i uldtøj og pelsværk, der ikke bruges så tit, i møbelbetræk og i uldtæpper, under reoler, skabe og sofaer.
Det er larverne, der forårsager skaden, da de voksne møl ikke tager næring til sig. Alligevel bør man også bekæmpe de voksne møl for at forhindre, at de formerer sig.
I tæpper eller pelsværk bider larverne hårene over ved grunden, og man opdager først skaden, når store totter på denne måde er blevet løse. I uldtøjet gnaver larverne også trådene over, så der bliver huller, men ofte vil man også kunne se larver, spind, larvehylstre og ekskrementer. Møbelbetræk angribes for det meste fra indersiden, og det, man kan se, er, at enkelte tråde i betrækket brister.
Klædemøllene har tilpasset sig til at leve af hornstof (keratin), som er hovedbestanddelen af uld, pelse og fjer. De kræver imidlertid også et tilskud af de proteiner, som findes i f.eks. pletter af fedt, blod, sved og urinstof. Naturgarn, som ikke er affedtet, er derfor bedre føde for larverne end andet uldgarn, der ikke indeholder alle de stoffer, larverne har behov for. Tilskuddet af anden næring end det rene hornstof er så vigtigt, at helt små larver – i modsætning til de større – ikke kan fuldføre udviklingen i helt rent uldtøj. Sultne larver kan forsøgsvis gnave af alt muligt, så man en gang imellem kan opleve at få mølhuller i bomuld eller andre ting, som ellers ikke angribes.
Bekæmpelse
Ved møl i uldtøj eller andet, der opbevares i skabe og skuffer, tømmes disse for tøj, og tøjet behandles efter én af følgende metoder. Vask i vaskemaskine og efterfølgende tørring vil slå møl, larver og æg ihjel. Kemisk rensning på renseri vil også sikre, at f.eks. pelse eller tæpper er mølfri. Alle stadier af møllene vil efter 2-3 døgn i fryseren ved ¸18°C være døde, så denne metode kan benyttes til bekæmpelse i tøj og mindre tæpper. Det er ikke hensigtsmæssigt at bruge insektmidler direkte på beklædningsgenstande.
Skuffer og skabe, hvor det mølangrebne har været opbevaret, støvsuges grundigt og behandles eventuelt efterfølgende med et flydende mølmiddel. Drejer det sig om pelsmøl, skal man være opmærksom på, at larverne kan have gemt sig i sprækkerne i skabet, i skuffen og ved loftet eller i æsker, poser og lignende, der opbevares sammen med det mølangrebne. Det er derfor vigtigt, at sådanne steder undersøges nøje og eventuelt behandles med et mølmiddel.
Er der tale om store gulvtæpper eller møbler, bør disse gøres grundigt rent med en støvsuger eller bankes med tæppebanker og efterfølgende støvsuges. En streng frostperiode kan udnyttes, hvis man har mulighed for at stille møbler eller hænge tæpper udenfor. Det skal fryse mindst en halv snes grader, i hvert fald om natten, og møbler og tæpper skal ind i varmen om dagen et par døgn i træk. Møllene kan godt tåle kuldegrader i længere tid, men dræbes hurtigt ved vekslende kulde og varme. Har man ikke mulighed for dette, kan møbler og gulvtæpper – efter grundig rengøring – behandles med et flydende mølmiddel. Disse midler indeholder aktivstoffet permethrin; de har langtidseffekt og kan fås i handlen som aerosoler eller sprøjtemidler til forstøvning. Brugsanvisningen skal altid følges nøje på de midler, der anvendes til bekæmpelse af møl.
I sammenhæng med ovenstående er det vigtigt at få undersøgt alle de steder, hvor møllene har mulighed for at udvikle sig, så eventuelle angreb bekæmpes på samme tid.
Flyver der mange møl rundt i beboelsen, kan de bekæmpes med en insektspray beregnet til brug mod flyvende insekter drejer det sig kun om nogle stykker, dræbes de med håndkraft.
Efterfølgende er det en god idé, at det rene, mølfri uldtøj pakkes i tætte plastic- eller papirsposer, hvis det ikke bruges jævnligt. Søg eventuelt råd hos en pelsforhandler vedrørende opbevaring af pelsværk. Hold ekstra øje med gulvtæpper og møbler, især på de steder hvor man ikke kommer så ofte med støvsugeren.
Forebyggelse
Uldtøj, garn og lignende, der ikke bruges jævnligt eller gemmes væk om sommeren, bør pakkes i fuldstændig tætte plastic- eller papirsposer. Det er selvfølgelig vigtigt, at man sørger for, at tøjet er mølfrit, inden det pakkes væk. Vedrørende opbevaring af pelsværk, bør man søge råd og vejledning hos forhandleren.
I handlen fås ”mølhængere”, der er papirstrimler imprægneret med insektgift, som afgives i luftform. De kan enten hænges i klædeskabe, dragtposer og lignende eller lægges mellem tøjet på hylder i skabe og i skuffer. Det forudsætter, at ovennævnte er meget tætte, da ”mølhængerne” ellers ikke vil have nogen effekt.
Særligt udsatte møbler og tæpper kan eventuelt behandles forebyggende med et flydende mølmiddel, der indeholder permethrin. Mange møbelstoffer og tæpper er på forhånd imprægneret mod møl. Midlet påføres garnerne under farveprocessen og trænger ind i selve uldfibrene og beskytter garnet hele dets levetid. Forhandleren vil kunne oplyse, om tæpper eller møbler er beskyttet mod møl.
Modtag et gratis og uforpligtende tilbud
Udfyld dit navn og telefonnummer, og så ringer vi dig op hurtigst muligt, med et uforpligtende tilbud.