4.8 baseret på
+59 anmeldelser
Udfyld blot dine informationer, og så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.
Mosegrisen (Arvicola terrestris) kaldes af og til for vandrotte eller jordrotte, men er ikke en rotte. Den hører ligesom markmusen til studsmusene, der alle har en afstumpet snude, små ører, korte lemmer og kort hale. Hos den brune rotte er halen næsten lig med kroppens længde.
Mosegrisen holder af fugtigt terræn, og den er en fortrinlig svømmer. Man kan imidlertid også finde den langt fra vand, og den har gennem de seneste årtier vist en tendens til at sprede sig til stadig mere tørre områder. Selv om mosegrisen kan leve omkring vandløb og vandhuller, har beskyldningerne mod mosegrisen for at tage ællinger m.v. intet på sig. Det er oftest den brune rotte, der viser sig at være den rette skyldige.
Mosegrisen kan herhjemme yngle fra april til november og får i yngleperioden almindeligvis 4-5 kuld med i alt ca. 20 unger. Disse er forplantningsdygtige allerede i 2-måneders alderen. Mosegrisens store formeringsevne kompenseres der i nogen grad for ved en ret kort levetid, idet den normalt højst lever en 15-20 måneder.
Mosegrisen tilbringer i lighed med muldvarpen en stor del af sit liv under jordens overflade, og det kan være svært at se forskel på de to arters gravevirksomhed, da begge laver gangsystemer og kan skyde jorden op som muldskud. Det har desuden vist sig, at de kan benytte hinandens forladte gangsystemer, og det gør ikke bestemmelsen lettere.
Er der imidlertid i sommerhalvåret mange åbne huller mellem skuddene, kan man regne med, at det drejer sig om mosegrise. Mosegrisens huller kan variere en del i størrelse, men de er oftest 5-8 cm i diameter.
Mosegrisen er en planteæder, mens muldvarpen udelukkende lever af dyrisk føde som regnorme og insekter. Gnav på planter og deres rødder i forbindelse med gangsystemerne afslører derfor med sikkerhed, at det drejer sig om mosegrise, for selv om muldvarpen godt kan rode en plante så løs, at den går ud, vil den aldrig gnave af den.
Grønne plantedele synes at udgøre mosegrisens hovedføde, men den æder næsten al slags plantekost. Gennemgraver man gangsystemet, vil man ofte støde på depoter af gulerødder, kartofler, rødder af kvikgræs, løg af forskellig slags, og hvad området ellers kan byde på. Sidst på efteråret og om vinteren lever mosegrisen ganske overvejende under jorden, de fleste huller lukkes, og den lever især af de indsamlede forråd samt rødder. De alvorligste skader sker ved, at den gnaver rødderne af buske og træer – ødelæggelser som specielt i frugtplantager kan betyde store tab.
Ifølge “Lov om drift af landbrugsjorder” (Lov nr. 434 af 9. juni 2004) kan kommunerne varetage bekæmpelse af mosegrise (og muldvarpe). Kommunerne kan finansiere bekæmpelsen ved en betaling, der opkræves hos ejerne af de ejendomme, hvorpå bekæmpelsen foretages.
Loven siger kun noget om, hvad kommunerne kan gøre. Det er ikke sådan, at der er en direkte pligt til at iværksætte en bekæmpelse af mosegrise (eller muldvarpe).
Skadedyrsbekæmpelse København har en klar defineret miljøpolitik, og anvender miljørigtige materialer alle steder det er hensigtsmæssigt.
Skulle du i dag have skadedyr – kan vi til Danmarks mest fair pris tilbyde at løse problemet for dig.
Ring og hør hvad vi kan gøre for dig og din virksomhed.
En fuldstændig udryddelse af mosegrise er en vanskelig sag, fordi der altid vil være enkelte individer, man ikke får ram på. Dette i forbindelse med deres store frugtbarhed og stærke tendens til at sprede sig gør, at man ved bekæmpelse på et mindre område som oftest højst opnår en forholdsvis kortvarig virkning. Mosegrise fra naboområder vil hurtigt invadere det rensede areal. Det vil derfor være en fordel sammen med naboerne, grundejerforening eller lignende at få iværksat en større samlet bekæmpelse.
Indtil udgangen af 2011 var der to typer ædegift på markedet til bekæmpelse af mosegrise. Begge typer indeholdt det aktive stof bromadiolon, men efter en EU-beslutning må midler med dette stof (eller andre af de såkaldte antikoagulanter) ikke længere anvendes til formålet.
Fosforbrinteudviklende pellets, som almindeligt bruges til muldvarpebekæmpelse, må anvendes, men kun af personer, der har gennemført et særligt kursus, som arrangeres af Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi (tidligere Skadedyrlaboratoriet). Fosforbrinte er en giftgas, og fosforbrinteudviklende midler hører til gruppen af “meget giftige” bekæmpelsesmidler, og dette er baggrunden for kravet om, at brugere skal have gennemgået et særligt kursus.
Hvis man ønsker bekæmpelse med fosforbrinteudviklende pellets, må man henvende sig til kommunens tekniske forvaltning eller til et firma, der foretager skadedyrsbekæmpelse. For landmænd og lignende er det i nogle områder også muligt at få hjælp via de lokale landbo- eller husmandsforeninger.
Brug af fælder er en metode, der må anvendes af alle, og når man først har fået lidt erfaring med fælder, er resultatet som oftest også godt.
En kasseformet mosegrisefælde af vandfast krydsfiner er meget nem at bruge, da den blot skal anbringes over et af mosegrisens mange huller. Mosegrisen fanges levende og må derfor aflives bagefter. Muldvarpesakse og rottesmækfælder kan også anvendes, og i disse fælder dræbes dyret ved fangsten.
Fælder som sakse og rottesmækfælder kan købes hos korn- og foderstoffirmaer, isenkræmmere og i forretninger for haveartikler og lignende. Den kasseformede fælde kaldes RM Mosegrisefælden og kan købes hos producenten.
Anvendelse af karbid eller opfyldning af gangene med vand kan ikke anbefales som sikre og effektive metoder. I nogle tilfælde har man haft udbytte af at lede udstødningsgas fra en bil, traktor eller lignende ned i gangene, men metoden er ret usikker. Opsætning af lydapparater i områder med mosegrise kan heller ikke anbefales som en anvendelig metode til bekæmpelse af disse dyr.
Har du spørgsmål, eller ønsker du et uforpligtende tilbud på skadedyrsbekæmpelse? Du er altid velkommen til at kontakte os. Vi står klar til at hjælpe dig alle ugens dage frem til kl. 22:00. Du kan ringe til os på telefonnummer 50 69 45 20 eller sende en e-mail til info@skadedyr-fri.dk.
Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser hurtigst muligt. Hvis du ønsker at blive ringet op, kan du udfylde vores kontaktformular, så vender vi tilbage til dig snarest.
Udfyld blot dine informationer, og så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.
Med mange års erfaring i branchen og en høj kundetilfredshed, sikrer vi en grundig og pålidelig service. Vi tilbyder effektive og miljøvenlige løsninger i København og omegn til både private og erhverv.
